Spørgsmål
og svar
Svar på de mest stillede spørgsmål om vores klinik og behandlinger.
Tidsbestilling sker udelukkende ved personlig henvendelse pr. telefon på tlf. 59 51 30 40. Telefontid for tidsbestilling er hverdage kl. 08:00 – 10:00. Vi besvarer ikke tidsbestillinger pr. e-mail. Du kan kontakte os via laegevejen.dk for e-mail konsultation eller receptfornyelse.
Nej. Du behøver ikke en henvisning fra din praktiserende læge for at blive undersøgt hos øjenlæge. Klinikken er tilknyttet det offentlige sundhedssystem, og undersøgelse med gyldigt sundhedskort er uden egenbetaling.
Husk at medbringe dit sundhedskort. Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, er det en god idé at tage dem med. Medbring også en liste over eventuel medicin du tager.
Vi drypper øjnene med pupiludvidende dråber ved de fleste øjenundersøgelser for at vurdere nethinden. Du skal forvente at blive dryppet med udvidende øjendråber. Du må ikke køre bil i 3 timer efter drypning med udvidende øjendråber. Arrangér venligst alternativ transport på forhånd.
Ventetiden varierer afhængigt af undersøgelsestype og aktuel efterspørgsel. Ved akutte henvendelser bestræber vi os på at tilbyde en tid hurtigst muligt. Ring til os på tlf. 59 51 30 40 for at høre om den aktuelle ventetid.
Se ventetider på sundhed.dkJa, der er gratis parkeringsmuligheder i nærheden af klinikken. Du kan parkere på de offentlige parkeringspladser tæt ved klinikken. Se kort over klinikkens placering under Kontakt.
Klinikken har adgang via transportabel rampe ved behov og er tilgængelig for manuelle kørestole, men ikke for elektriske kørestole. Der er ikke niveaufri adgang.
Ja, vi undersøger også børn. Det er en god idé at forberede barnet på besøget ved at fortælle, hvad der skal ske. Ved undersøgelse af mindre børn kan det være nødvendigt med øjendråber, der udvider pupillerne – barnet bør derfor ikke cykle hjem efter besøget. En forælder eller værge skal altid ledsage barnet.
Tider kan aflyses eller ændres ved personligt fremmøde i klinikken eller pr. telefon på tlf. 59 51 30 40 (telefontid: hverdage kl. 08:00–10:00). Oplys om du ønsker en ny tid, eller om du ønsker at blive afsluttet.
